Dette her er min historie om at gå ned med stress og som jeg håber inspirerer andre – både som eksempel på hvordan man bliver påvirket men også hvordan man kan bruge krisen konstruktivt.
Here goes …
Jeg var en meget engageret og succesfuld salgsspecialist og sagde alt for sjældent nej til opgaver. Jeg knoklede hver dag og mente dengang, at jeg skulle være træt når jeg kom hjem, ellers havde jeg jo ikke givet mig fuldt ud (føj – skræmmende at skrive mine egne hæmmende overbevisninger fra dengang).
I en periode manglede vi en kollega (”sjovt nok” sygemeldt med stress) som faldt sammen med at man nedlagde salgsafdelingen Major Account og vi blev slået sammen med Key Account.
Endnu en kundeportefølje
Jeg havde altså i forvejen for mange kunder og fik nu også de nye kunder, som jeg skulle have ansvaret for. Uheldigvis kunne jeg ikke komme af med mine eksisterende kunder, før en ny kollega var ansat. Jeg havde dermed ca. 2½ kundeportefølje bestående af nogle af de allerstørste koncerner herhjemme.
Ansættelsen trak ud og dermed også overdragelsen af kunder. Jeg sad med en computer på benene i sofaen hver aften i flere måneder for at følge med. Da vi lavede konfirmationssang til en sød niece, sad jeg også med en ekstra bærbar og multitaskede. Jeg jagtede få minutter hist og pist, der lige kunne slukke ildebrande.
Virksomheden vidste godt det var i overkanten og gav mig ekstra fridage. Jeg tænkte hele tiden at lige om lidt er der ansat en og så bliver alt tilbage til det gamle igen (det gamle=”almindelig” knokleri). Det her kan du godt, Charlotte! Jeg var blevet både mit eget heppekor og slavepisker afhængig af dagen.
Vi havde lige vundet et stort udbud fra en konkurrent (den vildeste udbudsproces og faktisk en af de forhandlinger, som jeg er allermest stolt af). Dagen efter meldte næste udfordring sig – nu ventede en længere proces med at implementere kontrakten og sikre kundens løsning og opgaver, som var skubbet grundet udbuddet. Og der følte jeg, at bakketoppen for mig, hvor min forventning om mindre opgavemængde ventede, blev til et bjerg.
Sygemelding
Jeg kom hjem og var mere træt end normalt. Det var aftensmadstid og vi sad alle 4 omkring bordet. Der gik kun få minutter, så mærkede jeg en underlig fornemmelse i kroppen og straks efter var jeg ved at besvime. Familien hjalp mig stile og roligt ind på sofaen og der vidste jeg godt, at det var noget p..! Men jeg anede ikke hvor meget.
Jeg blev sygemeldt. Først en 1 uge (det burde da være rigeligt 😉) Men symptomerne blev pludselig tydelige da jeg gik hjemme. F.eks. stod mavesyren op i halsen, så jeg gik og bøvsede på en virkelig ubehagelig måde. Få dage forinden skete det ikke, for min krop havde ikke overskud til andet end overlevelse og kom den med tegn, ja så hørte eller mærkede jeg dem slet ikke.
Jeg forblev sygemeldt med alvorlige stress symptomer i nogle måneder. En ordentlig maveplasker. Og det er en risiko, når man har talentet Målrettet (talenttesten TT38).
I starten af min sygemelding, kunne jeg efter anbefaling fra en psykolog kun være sammen med mennesker uden for min egen husstand i op til 5 kvarter om dagen, ellers udmattede de mig fuldstændig.
Da hun sagde det tænkte jeg, OK sådan er det for andre, men det kan jeg sikkert godt. Men nej. Psykologen havde skræmmende ret, viste det sig.
3 opgaver fra morgenen af, så stod hjernen af eller jeg fik ubehag – eller begge dele. Jeg var vant til at forhandle kontrakter til flere millioner og nu kunne jeg ikke engang ringe til min tandlæge og bestille tid.
Hele min verden blev ændret og jeg synes, det var rigtig synd for mig og at det i høj grad var andres skyld, at jeg var havnet der.
Jeg var gået i offerrolle big time og mine tanker indeholdt ikke meget håb eller tillid til mig selv eller fremtiden. Det var en slags mentalt fængsel, jeg havde fanget mig selv i.
Jeg ville en masse men jeg troede ikke længere jeg kunne. Jeg var meget frustreret og havde det utrolig træls, når jeg var alene. Og jeg brugte mine få kræfter på at være mor og hustru, når familien kom hjem. Og sådan gik dagene og flere uger.
Den store forvandling indtræffer
Efter et par måneder, var jeg stadig sygemeldt og der var ikke meget fremgang. Jeg havde en af mine sædvanlige dage og var trist. Jeg trissede lidt rundt og kunne ikke fokusere på at gøre noget, der var interessant. Jeg så lidt fjernsyn, når jeg gik forbi den tændte skærm.
Midt på dagen fangede mine øjne og ører pludselig et interview i fjernsynet. Det var en mor, som under den skrækkelig Tsunami 7 år forinden, havde mistet begge hendes børn. Hun fortalte om selve den hjerteskærende oplevelse i 2004 og hvordan hun havde det nu.
Jeg blev stående og ænsede intet ud over hende stemme og kropssprog – hun rørte virkelig noget inde i mig. Og så kommer de ord, der ændrede alt for mig på et splitsekund – hun sagde; ”Jeg ville ikke kravle gennem livet – jeg ville rejse mig og gå med rank ryg”. Hun var kommet videre! Hun havde endda fundet en mening med, at hun skulle miste sine børn og selv overleve.
Jeg kunne se hendes styrke i kropssproget, høre hendes klare stemme med power. Og det havde hun i den grad gjort. Savnet var der stadig men mest af alt de gode minder. Hun havde en taknemmelighed over hendes liv på en måde, som jeg misundte hende helt vildt.
Jeg havde reelt alt, 2 elskede sunde og raske børn, et godt ægteskab, gode venner, lækkert hus, sund økonomi, et spændene job med gode kunder og kolleger … og jeg gik og øffede over at være sygemeldt med stress, mens hun kunne miste det mest dyrebare i verden og stadig finde styrke. Lige der besluttede jeg, at når hun kunne rejse sig fra den tragedie og sorg, så kunne jeg også komme styrket ud af min stress.
Og lige der foran fjernsynet startede mit egentlige personlige lederskab.
På et splitsekund gik jeg fra offerrolle til personligt lederskab. Øjeblikkeligt kunne jeg mærke min sindstilstand blive beslutsom, håbefuld og i tillid. Og mine kropsfornemmelser ændrede sig fra tung til styrke og god energi.
Derfra tog jeg de skridt, der skulle til for at komme fuldt tilbage igen. Og det kom jeg selvfølgelig – for det havde jeg jo besluttet (talentet Målrettet hjalp mig altså også tilbage i balance igen😉).
Intet i min ydre verden havde ændret sig – men MIN virkelighed havde ændret sig dramatisk. Udelukkende med mine tankers kraft. Herfra begyndte min rejse på min personlige udvikling og hvordan jeg med tankerne og retning kunne forme mit liv.
Kriser er nu noget, jeg finder en løsning på og i tillid til, at jeg kommer godt igennem og styrket ud af på den anden side. Og ansvaret for stress – ja, det er min egen!
Jeg følte et stort behov for selvudvikling, både at forstå hvad der skete og styrke mig selv endnu mere. Men jeg følte også, at jeg skulle bruge min viden til at hjælpe andre.
Det blev starten på utallige kurser og uddannelser inden for personlig udvikling og er i dag bl.a.:
➡️ Certificeret mentaltræner
➡️ Eksamineret Coach og terapeut (2-årig uddannelse)
➡️ Stresscoach & mentor
➡️ Certificeret og master i TT38 talenttest
➡️ 9 mdr. spirituelt lederskab hos Rikke Hertz (jeg blev jordnær spirituelt under min terapeutuddannelse)
➡️ Og så lige en HD i Ledelse og Organisation
Efter endnu en runde med helbredsudfordringer (sygemeldt i 2½ år med en frossen skulder) besluttede jeg i 2020 under Coronakrisen at bringe mine erfaringer og redskaber i spil som selvstændig.
Og alt sammen er noget, jeg sammen med mine mange års erfaringer i erhvervslivet, bruger i min virksomhed til samtlige kundeforløb, som det nu giver mening. Faktisk er den mentale sundhed altid med – enten direkte eller indirekte, for ellers kommer vi ikke derhen, hvor vi ønsker os.
Jeg elsker nemlig at hjælpe andre med at skabe et liv som leder, selvstændig eller som ansat som de både trives og kan skabe resultater i. Det er nemlig ikke et enten eller – det fungerer allerbedst som både og.
Ville jeg havde undværet maveplaskeren? JA og det er bestemt ikke en opfordring til at gå den vej. I årevis frygtede jeg at tippe over igen og overvejede mine aktiviteter og mængde meget. Den møder jeg hos rigtig mange i samme situation. Men den overvandt jeg også. Selvkærligheden fandt også vej i processen og er blevet en uundværlig ven. Konklusion: Min nye vej som følge af maveplaskeren – den elsker jeg 🙏❤️
Hvis du ikke selv har oplevet stress-sygemelding, kender du sikkert en. Jeg håber og ønsker for jer, at I kommer lige så godt ud af det som mig. Led efter gaverne – de er der – de er bare pakket VIRKELIG grimt ind.
Seneste kommentarer