Interim HR konsulent

Udvikling af ledere og medarbejdere
til jeres behov

HR konsulent med fokus på medarbejderudvikling, MUS, stresshåndtering, hjælp til ansættelser, onboarding, re-boarding, lederudvikling og sparring

Det er essentielt at jeres medarbejdere trives og udvikles og det kan henføres direkte til bundlinjen med deres performance og det er også essentielt for jeres mulighed for at fastholde dem og tiltrække nye medarbejdere. Så hvis I ikke har en strategi på området endnu, er det relevant for jer at få den udarbejdet.

Jeg kan bidrage med udviklingen af jeres medarbejdere som en interim HR udviklingskonsulent, således I får en kontinuitet, der understøtter virksomhedens strategier og målsætninger.

 

Som interim HR udviklingskonsulent kan jeg f.eks. bidrage med følgende opgaver:

  • Bisidder ved rekruttering (inkl. anvendelse af TT38 talent test). Fejlansættelse koster ml. 75 og 150% af en årsløn for vidensmedarbejdere
  • Bidrage eller stå for dele af onboarding af ny medarbejder (talentbaseret onboarding reducerer indkøring med flere måneder)
  • Udvikling af medarbejdere herunder afholde MUS aftalerne men efter behov og ikke den årlige (ofte værdiløse) MUS
  • Spotte muligheder for re-boarding i virksomheden, hvis medarbejderne har evnerne og lysten til nye opgaver – vertikalt eller horisontalt
  • Indføre politik for stresshåndtering og få den implementeret (forebygge stress)
  • Hjælpe evt. stressramte enten til at undgå en hel sygemelding eller komme godt tilbage
  • Mentor for at udvikle en kultur, som danner ramme for en arbejdsplads, der skaber både vækst og trivsel
  • Lave outplacementforløb, når der er behov for at skilles på bedst mulige måde
  • Lederudvikling eller sparring af ledere i bestemte situationer eller faser

 

Lidt udvidet om enkelte af punkterne

Stresscoach & mentor

Som certificeret stress coach og mentor er jeg uddannet til at hjælpe både stressramte men også lave workshops i virksomheden til at danne en kultur, som undgår stress mest muligt og hvor alle kan bidrage til at undgå stress og ved, hvad de konkret skal gøre med deres viden, observationer og evt. spørgsmål.

Alm. coaching kan være direkte skadelig på allerede stressramte. Vælg altid en, der er certificeret stresscoach – og det er jeg.

 

Ledersparring

Som leder kan der være brug for at vende situationer med ”eksterne” personer, som kan sige det, der skal til og som kan støtte og guide jer i en retning, som der er brug for.

Der kan også være brug for at vende private issues som ikke kan eller ønskes vendt med kolleger og netværk.

 

Lederudvikling

Måske er det en ny leder eller behovene for en ændring af lederstil hos en ellers garvet leder og der skal kobles relevante værktøjer på. Der kan være utallige områder, der kræver mere af lederen såsom

  • Manglende motivation og engagement hos medarbejderne
  • Svært at fastholde medarbejdere
  • Arbejdsklima, som dræner jer
  • Behov for at lede medarbejderne forskelligt – og hvordan i praksis

 

Ingen opgaver er for små for en interim HR konsulent 

Samarbejdet kan bestå af blot en af opgaverne ovenfor og kan skaleres op og ned efter behov. Som opstart faktureres I efter forbrugte timer pr. måned og hvis det giver mening for begge parter, kan vi hen ad vejen aftale et månedligt beløb med en ramme for opgaver.

I det optimale forløb anvender jeg TT38 talent test i virksomheden, som er en mindre investering i opstarten men giver et kæmpe udbytte på alle områder i din virksomhed – se f.eks. en statistik fra udvikleren af TT38 talenttesten her nedenfor:

Medarbejderudvikling og talenttesten

Medarbejderudvikling med talenttesten kan ses på bundlinjen

En meta-analyse af 1.2 mio personer, viste følgende relation mellem talentbaseret medarbejderudvikling og virksomhedens output:

• Kundeengagement: 3,4–6,9% forøgelse
• Medarbejderengagement: 9–15% forøgelse
• Profit: 14,4–29,4% forøgelse
• Salg: 10,3–19,3% forøgelse
• Hvis lav churn af medarbejdere: 5,8–16,1% reduktion
• Hvis høj churn af medarbejdere: 26–71,8% reduktion

Kilde: Talents Unlimited

Lær produktive metoder og undgå overspringshandlinger

80% af os laver ofte overspringshandlinger. I har sandsynligvis derfor også en eller flere, der er ansat hos jer.

Der kan være forskellige årsager til at medarbejdere er ineffektive. Som HR konsulent kan jeg bidrage med at finde årsagerne og/eller skabe struktur og processer, som tilpasses hver medarbejder, der går hverdagen langt mere effektiv og samtidig skaber mere trivsel.

I visse tilfælde kan en teamtest være relevant – se mere her.

Charlotte Ramskov Johnsen tilbyder medarbejdertalenttest

Hvorfor Charlotte?

I ca. 25 år har jeg hjulpet mennesker og virksomheder med at skabe resultater gennem kompetent rådgivning og sparring – ved at møde mennesker, hvor de er, og på bedste vis hjælpe dem derhen, hvor de gerne vil være.

Jeg er meget trænet i at finde løsninger, skabe udvikling og nå mål. Og så elsker jeg at nørde i menneskers udvikling og finde genveje til det gode arbejdsliv. Derudover har jeg en HD i Ledelse og Organisation med bl.a. strategi og valgfaget Markedsføring i B2B og ved, hvad der skal til for at skabe et stærkt fundament. Efter mere end 20 år med B2B salg, er jeg uddannet coach og terapeut med overbygning som certificeret mentaltræner.

Derfor ved jeg, hvordan hjernen fungerer og kan fastholde os på områder, hvor vi har svært ved at skabe nødvendige forandringer.

Jeg vil glæde mig til at hjælpe jer med det gode arbejdsliv og at skabe de resultater i virksomheden, som i arbejder hen i mod. 

Ønske om afklarende samtale og høre mere om muligheder og priser?

Ring 30223866 eller udfyld felterne nedenfor og du vil blive kontaktet snarest.

4 + 1 =

Alle henvendelser sker i overenstemmelse med persondataloven og EU’s GDPR. Du kan læse mere her.