Skab en karrierevej, der passer til dig og det, du er allerbedst til
– Brug din særlige talentpakke bedst muligt til at skabe performance, engagement og trivsel – til glæde for dig, din familie og din (kommende) virksomhed.
Talenttesten TT38 viser dig vejen til et arbejdsliv, hvor du trives
Vi har i gennemsnit 10,5 talent i Danmark. Nogen gange du brug for alle 34 talenter for at bestride dit job – men ingen har dem alle. Så hvad gør vi så, når vi har opgaver uden for vores talenter? Det vil du blandt andet få svar på ved gennemgangen af din test.
Talenttesten giver dig en masse solide data. Den vil hjælpe dig til at forstå dine egne talenter og muligheder for opgaver, som du vil få succes og høj arbejdsglæde ved. Den kan også hjælpe med at vise, hvilken kontekst, du vil få de bedste vilkår i. Om du f.eks. vil trives i en dynamisk eller mere statisk virksomhed eller branche.
Hvis du er ledig hjælper talenttesten og vores møde dig til at søge job langt mere målrettet og få stillet evt. relevante spørgsmål inden underskriften, så du ikke 3 eller 9 måneder senere havner i jobsøgning igen, fordi jobbet ikke matcher dig.
Er du i job, som ikke giver dig mening eller arbejdsglæde, ved du efter vores møde om din nuværende stilling kan justeres eller der er andre stillinger & opgaver i din nuværende virksomhed, som er et bedre match. Eller måske er det optimalt for begge parter, at du finder en ny virksomhed eller organisation at arbejde for, som i højere grad passer til dig.
Vores energi er vigtig – både i arbejdslivet og privatlivet
Når du arbejder med dine toptalenter får du mere energi og du har let ved at udføre dine opgaver.
Faktisk bruger du kun en ½ times energi på en times arbejde, når du bruger dine toptalenter.
Modsat bruger du 6-9 timers energi på at lave kun 1 times arbejde, hvor du bruger dine non-talenter.
Tankevækkende for de fleste.
Efter vores møde vil du vide:
- Hvad du er særlig stærk til og med fordel kan gøre mere af
- Hvordan du samarbejder og møder andre bedst muligt
- Hvilke elementer dine opgaver skal indeholde, for at du trives i det
- Hvad der driver og motiverer dig
- Hvad der dræner dig (og hvordan du løser det)
- Hvilke typer fejl du begår når du er presset (bagside talenterne)
- Hvordan dine talenter passer ind i fremtidige jobmuligheder i din nuværende virksomhed eller hvad, du skal lede efter i dit næste job
Undgå at “aben flytter med” i dit næste job
Når ting kommer ned på papir, bliver de pludselig tydeligere. Mange finder ud af hvorfor nogle stillinger ikke fungerede godt eller hvorfor de blev stressede.
Når vi gennemgår din test, finder vi dine blinde vinkler, så du kan navigere rundt om dine egne benspænd, og dermed undgår, at aben flytter med til dit næste job.
Derudover bliver du sjovt nok stærkere til det, du allerede føler, du er god til efter vores møde – fordi du nu med sikkerhed ved, at det er du stærk til.
Hvad indeholder rapporten (på 20-22 sider)
Din rapport over din karrieretalenttest viser dig grafiske fremstillinger af netop din profil på følgende parametre:
- Dine 34 talenter (listet i prioritering fra toptalenter og til bundtalenter)
- Diskussions/konfliktstyrker (er du samarbejdende, undvigende eller..)
- Stressprofil (ikke om du har stress men din evt. risiko ud fra 3 profiler)
- Indre drive styrker (din indre motivation og geist – det, der skal være tilstede for at du stortrives og føler mening))
- Motivationsstyrker (hvad giver dig energi på jobbet)
- Adfærdsstyrker (de 7 mest efterspurgte af ledere til nyansættelser)
- Teamstyrker (dine styrker på de 9 vigtigste teamroller)
- Innovationsstyrker (dine styrker fra idefase til implementering)
- Salgsstyrker (dine styrker og svagheder ift. opgavetyper & go-to-market strategier samt teamleder-score)
Læse mere og se graferne fra rapporten lige her
Hvorfor Charlotte?
Du kan tage testen flere steder hos nogle, der er certificeret i TT38. Men det er helt afgørende, at du vælger en, der kan formidle det, så DU forstår det og kan bruge det.
Jeg er certificeret samt har en master i TT38 talenttesten, som er den højeste uddannelse af TT38. Derudover har jeg kommunikerende talentet høj samt flere andre, der giver mig stærke kort på hånden til at du får det optimale ud af vores møde.
I 2020 blev jeg partner i FirmaPlus, som hjælper 50+ årige til at få job eller skifte job med sparringsforløb og havde her også forløb via Aarhus Kommune til nogle af deres ledige ledere. Siden har jeg deltaget som underleverandør til forløb for ledige gennem andre kommuners tilbud og selv haft adskillige kunder direkte til karriereafklaring.
I min egen karriere har jeg arbejdet i både store koncerner som TDC og ISS Facility services men også SMV’er som DanDomain. Jeg har skiftet branche 2 gange og helt skiftet karriere, da jeg gik selvstændig. Gennem årene har jeg haft over 20 ledere i de 4 virksomheder, jeg var ansat i gennem 22 år og dermed haft masser af tilpasninger i min hverdag.
Teoretisk har jeg en HD i Ledelse og Organisation med bl.a. adfærdspsykologi i organisationer. Dertil kommer, at jeg også er uddannet coach og terapeut med overbygning som certificeret mentaltræner. Dermed kan jeg også støtte dig i jobsamtalerne efter behov. Du kan stille masser af spørgsmål, som jeg kan hjælpe dig med – både teoretisk og erfaringsmæssigt.
Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at få allerstørst glæde og performance med lige præcis det, som du kan.
Priser
Dig, der SØGER JOB SOM medarbejder
Kr. 4.480
ekskl. moms
Pris inkl. moms er kr. 5.600
1½ times møde online
Du får:
Din rapport som PDF og elektronisk
Optagelse af samtalen
Mulighed for at stille spørgsmål 2 uger efter mødet
DIG, DER SØGER JOB SOM LEDER
Kr. 4.980
ekskl. moms
Pris inkl. moms er kr. 6.225
2 timers møde online
Du får:
Din rapport som PDF og elektronisk
Optagelse af samtalen
Mulighed for at stille spørgsmål 2 uger efter mødet
Det praktiske
Du kontakter mig for at lave aftalen.
Jeg sender dig et link til testen, som tager mellem 13 og 50 minutter at bevare.
Når du har gennemført testen, kontakter jeg dig for booking af vores samtale, som tager ca. 1½ time eller 2 timer afhængig af den rolle, du søger.
Der er mange informationer under mødet, så samtalen optages, således du kan gense eller aflytte den så tit, du ønsker. Og du slipper for at tage en masse noter undervejs. Mine kunder har stort udbytte af, at afspille den igen.
Har du spørgsmål til din feedback efter samtalen er du velkommen til at kontakte mig for uddybning inden for 2 uger efter mødet. Jeg vil gerne, at du får mest muligt ud af testen og min feedback.
Brug for hjælp til ansøgningsmaterialer eller jobsamtalen?
Har du brug for yderligere sparring på dit ansøgningsmateriale, så har du mulighed for at købe ekstra timer til det – det kan vi vende ud fra dit behov efter mødet.
Spørgsmål eller skal vi i gang? Tag endelig fat i mig
Send mig gerne forslag til tidspunkter, hvis du ønsker et opkald i stedet for en mail.
Alle henvendelser sker i overenstemmelse med persondataloven og EU’s GDPR. Du kan læse mere her.