Tilskudsmuligheder til rådgivning eller kompetenceudvikling til dig, som er iværksætter
Søg tilskud til at blive kompetenceudviklet på en måde, som styrker både dig og din virksomhed
IværksætterDanmark har lige nu to åbne puljer, hvor iværksættere kan søge om tilskud til kompetenceudvikling hos ekstern rådgiver.
De to puljer kan søges i bestemte perioder, og du skal opfylde en række krav for at komme i betragtning.
Her på siden får du et overblik over mulighederne.
Jeg udarbejder gerne individuelt tilrettelagte kompetenceudviklings-tilbud, der kan hjælpe dig med at styrke dine kompetencer, så din virksomhed også styrkes.
Business Boost
Business Boost er en tilskudsordning til iværksættere med CVR nummer på max. 3 år. Du skal kunne dokumentere en omsætning og beskrive dit behov for kompetenceudvikling. Desuden skal du forklare forudsætningerne for din virksomhedsdrift.
Puljen giver mulighed for at søge op til 5.200 kr. ekskl. moms i tilskud til kompetenceudvikling. Du skal indhente tilbud fra eksterne rådgivere ift. dit kompetencebehov – og jeg er jo en ekstern rådgiver.
Du kan f.eks. få en TT38 talenttest med feedback hos mig med fuld tilskud.
Som soloselvstændig styrker det både dig og din virksomhed at forstå, hvad du er særlig dygtig til og hvor du har kompetencegab eller spænder ben for dig selv.
Kontakt mig gerne for at høre mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med inden for tilskuddet.
Next Step
Next Step er også en tilskudsordning til iværksættere med CVR nummer på max. 3 år. Du skal kunne beskrive dine forudsætninger for at drive virksomhed med fokus på kunder, omsætning og kompetencer. Du skal forklare dit kompetencebehov samt hvordan, du bidrager til den grønne omstilling.
Det er desuden et krav, at du skal have en målsætning og strategi for at opnå en omsætning på 1 mio. kr. indenfor 2 år – og at du er ejer eller medejer i den virksomhed, hvortil kompetenceudviklingen søges.
Puljen giver mulighed for at søge op til 24.000 kr. i tilskud – hvoraf de 75% dækkes af Next Step. Du skal indhente tilbud fra eksterne rådgivere ift. dit kompetencebehov.
Der er langt flere ansøgere end tilskud lige nu og kravene er derfor strammet op. Overvej at søge Business Boost, som er anført ovenfor.
Jeg tilbyder rådgivning eller kompetenceudvikling indenfor disse emner
- TT38 talenttest (du lærer at bruge din talentprofil strategisk i din virksomhed)
- Salgstræning (f.eks. bearbejdning af kundens indvendinger)
- Finde din ideelle målgruppe
- Salgsstrategi
- Forretningsudvikling
- Strategi
- Kundeflow
- Personligt lederskab
- Mental sundhed/Work-life balance
Mangler du noget?
Ring eller skriv til mig for en uforpligtende samtale.