Problemløsnings­møde

– til dig, der oplever stagnation eller store udfordringer i din virksomhed – og ønsker hjælp til at komme videre.

Genkender du dette?

  • Du har ikke nok omsætning
  • Du oplever stagnation og er usikker på, hvad der er behov for at ændre på
  • Salg og markedsføring er ikke din stærkeste side – og du kommer ofte i tvivl om du gør det rigtige
  • Du har masser af idéer men får dem ikke i mål
  • Du føler dig ofte bagud med dine opgaver
  • Du har lavet justeringer hist og pist, men de virker ikke (godt nok)
  • Du føler dig drænet fra opgaverne eller bekymringerne i din virksomhed
  • Du laver overspringshandlinger på det, du burde have handlet på

Er du soloselvstændig, og kan du nikke ja til en eller flere af ovenstående punkter, så er et problemløsningsmøde noget for dig.

Hvad er et ­problemløsningsmøde?

Det er et intenst og struktureret 2 timers møde, hvor vi får afdækket og konkretiseret den eller de udfordringer, der gør, at du oplever stagnation eller udfordringer i din virksomhed. Vi finder ­konkrete løsningsforslag, som passer til dine rammer, ressourcer, mål og kompetencer. Du vil gå fra mødet med en handlingsplan og ro i ­maven.

Det kan du forvente efter mødet

  • Du har overblik og handlekraft til at tage fat på dine udfordringer
  • Du har en konkret plan for, hvad du vil ændre og i hvilken ­rækkefølge

I løbet af de to timer kan vi eksempelvis arbejde med et eller flere af nedenstående:

  • Er din målgruppe afgrænset og tydelig?
  • Værdier (kender og efterlever du dem) og hvorfor er de vigtige?
  • Salgspitch – fungerer den for din målgruppe og dit netværk?
  • Dine unikke kompetencer i dit marked
  • Salgsfaserne (mestrer du det relevante for dig)?
  • Prissætning og prisstrategi
  • Sortimentets bredde og dybde
  • Har du en klar retning & strategier?
  • Er du synlig (nok) og skræmmer det dig at “stille dig frem” selvom det er nødvendigt?
  • Dine arbejdsrutiner. Er du struktureret, overspringshandler du, eller når du dine mål (og hvilke)?
  • Tvivler du på egne evner, selvom du er dygtig og kompetent til dit fag? (Tror du ikke selv på dit produkt, gør andre heller ikke)
  • Har du ofte hæmmende overbevisninger, som spænder ben for dig og din virksomheds udvikling? (Meget almindeligt)
  • Har du en klar retning & strategier?
  • Du føler dig drænet (og det påvirker dine resultater negativt)

Vi arbejder selvfølgelig med det, som du har behov for på afklaringsmødet. Du får min sparring og ærlige rådgivning – og det er selvfølgelig helt fortroligt. Mødets overordnede tema/spørgsmål aftaler vi, når vi aftaler mødetidspunktet.

Er du i tvivl om et problemløsningsmøde er noget for dig?

Hver dag, uge eller måned hvor du ikke bruger dine kompetencer optimalt, og dine kunder ikke ser dig som den, de skal købe af eller samarbejde med, koster dig penge. Det samme gør hver dag, hvor du ikke gør de indsatser, der er nødvendige i din virksomhed. Stop skaden nu, og få en struktureret plan for at komme derhen, hvor du ønsker at være.

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvorvidt du har et behov som dette møde kan dække, så anbefaler jeg følgende:

Tag en notesbog med i tasken den næste måneds tid og registrér følgende:

  • Spørgsmål jeg er i tvivl om
  • Opgaver jeg ikke kunne løse lige nu
  • Emner jeg gerne ville vende med en fortrolig og kompetent sparringspartner
  • Udfordringer, hvortil jeg savner en konkret handlingsplan

Måske har du skrevet:

  • Jeg ved ikke, hvor væksten skal komme fra i 2022
  • Jeg er i tvivl om, hvordan jeg får flere til at indhente tilbud fra mig
  • Jeg kommer ikke ud over rampen med det, jeg gerne vil

Kig på dine notater og vurder, om det er tiden og pengene værd at få kompetent hjælp?

Hvis svaret er nej, og du har udfordringer

Beslut dig for, hvor længe du vil lade din virksomhed bløde, før du får hjælp. Find din grænse, gør den tydelig og konkret, så du ikke er i tvivl om, hvornår du evt. kommer dertil. Og lov dig selv, at derfra får du hjælp til at gå ­efter din drøm for din virksomhed og leve det arbejdsliv, du længes efter.

Hvis svaret er ja

Så handl på det nu og tag fat i mig eller en anden kompetent sparringspartner.

Hvad siger andre kunder om deres problemløsningsmøde med Charlotte?

Altså, at tale om sig selv med Charlotte er ret så fantastisk! 🙂  Særligt når det giver konstruktive indsigter, der tydeliggør hvilke beslutninger, der skal træffes. For mig.

Tak for professionel gennemgang, nærværende, skarpe refleksioner og spændende snak om at træffe de (rigtige) valg på nye veje som selvstændig for mig. Det gør jeg meget gerne igen og kan på det varmeste anbefale Charlotte til alle, som måtte ønske sig indsigt om sig selv og om valg.

Trine Albertsen, ejer af Albert Albert Nordic og freelance Management Consultant

Charlotte er superskarp og professionel. Hun formår at sætte sig ind i mit sted og hjælpe mig derfra. Jeg oplevede en dejlig tryg atmosfære omkring Charlotte. Hun har stor erfaring og det smelter sammen med det kommercielle på en meget fin måde, så alt er til at forstå. 

Jeg har helt konkret fået bevidsthed om, hvad der stod i vejen for mig, samt en konkret handling jeg kan tage i brug.  Personligt har jeg fået klarhed og jeg har en følelse af, at min udfordring er løst. Dette havde jeg slet ikke forventet på “bare” et problemløsningsmøde.

Der er helt sikkert noget, der har forandret sig for mig siden mødet. Jeg har fået ro i maven omkring salg og en større tro på mit produkt, jeg er klar til at sælge mine ydelser og glæder mig, hvilket slet ikke var tilfældet før mødet.

Ditte Høyer, indehaver af Mindset Coach

Hvorfor Charlotte?

I ca. 25 år har jeg hjulpet mennesker og virksomheder med at skabe resultater gennem kompetent rådgivning og sparring – ved at møde mennesker, hvor de er, og på bedste vis hjælpe dem derhen, hvor de gerne vil være.

Jeg er selv soloselvstændig og kender mange af faldgruberne. Derudover har jeg en HD i Ledelse og Organisation med bl.a. strategi og valgfaget Markedsføring i B2B og ved, hvad der skal til for at skabe et stærkt fundament. Efter mere end 20 år med B2B salg, er jeg uddannet coach og terapeut med overbygning som certificeret mentaltræner.

Derfor ved jeg, hvordan hjernen fungerer og kan fastholde os på områder, hvor vi har svært ved at skabe nødvendige forandringer.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig med at finde de forhindringer, der står i vejen for dine resultater – og fjerne dem, så du kan skabe præcis det liv som soloselvstændig, du gerne vil have.

Det praktiske

 

Du bestiller eller kan høre mere ved at ringe eller benytte formularen nederst her på siden, så kontakter jeg dig snarest muligt for at aftale et tidspunkt, og jeg hører meget gerne lidt om dine ønsker for mødet.

Bestiller du mødet vil jeg under problemløsningsmødet stille dig en masse spørgsmål for at konkretisere din udfordring og forstå din virksomhed og fremtidsønsker. Jeg tager udgangspunkt i erfaringer, best-practice samt velafprøvede modeller og teorier afhængig af din udfordring, og sammen finder vi løsninger samt en tilhørende plan for, hvordan du kommer i mål.

Mødet tager 2 timer og afholdes enten i mødelokaler på Officelab, 8520 Lystrup eller som videomøde. Bliver det online, kan vi optage samtalen, så du kan gense indholdet. Ønsker du mødet hos dig, så lad mig det vide og vi finder en fair løsning.

Betaling er 8 dage fra mødedato.

Pris kr. 2.450 ekskl. moms

Særpris kr. 1.990 ekskl. moms (hvis mødet er en fredag)

PS: Jeg giver tilfredshedsgaranti, så hvis du mod forventning ikke føler, at du har fået udbytte af mødet, koster det dig ikke noget.

Vil du videre med din virksomhed

 Ring til mig på 30 22 38 66 eller benyt formularen til at blive kontaktet.

Alle henvendelser sker i overenstemmelse med persondataloven og EU’s GDPR. Du kan læse mere her.